Brugerroller i Fronter

I Fronter er der 4 forskellige brugerroller. På den måde kan man styre hvem der kan se, skrive og slette indhold i systemet. Det er vigtigt at forstå hvem der har hvilke roller. En brugers rolle gælder for medlemskabet af ét eller flere rum.

Rollerne kaldes:

Ejer - Et rum skal have én eller flere ejere. En ejer kan opbygge/ændre rummet. Ejeren kan også oprette og slette alt indhold i et rum samt ændre andre medlemmers brugerrolle. Det er en god idé at der er mere end én ejer, men undgå at have for mange - det forvirrer bare. Rumejer kan også tilføje grupper eller enkeltpersoner til rum.

Slette - En underviser eller administrator skal have sletteret. Med sletteret kan man gøre alt det som en ejer, bare ikke ændre rummets forside og værktøjer, eller håndtere brugere. I arkivet vil personer med sletteret kunne "rydde op" og organisere.

Skrive - skriveret er det en studerende har. Det er vigtigt at studerende ikke har sletteret, da fronters mange værktøjer kun virker efter hensigten for studerende (med skriveret). Underviseren som har sletteret kan se meget mere (f.eks. ved arbejde med afleveringsmapper eller prøveværktøjet. Med skriveret kan man oprette mapper, dokumenter og uploade dokumenter. Med skriveret kan man kun slette sine egne dokumenter.

Læse (gæst) denne rolle giver sig selv - med læseret kan man kun læse dokumenterne i Fronter.

I deltagerlisten ser det sådan ud

I deltagerlisten ser det sådan ud

Her ses hvilke roller enkelte deltagere eller grupper har. Det er enkelt, for en rumejer eller lokaladministrator, at ændre brugerroller. Klik på menupunktet Ændre.

Så kommer man til den side hvor man kan ændre og tilføje brugere (kun for rumejere)

Så kommer man til den side hvor man kan ændre og tilføje brugere (kun for rumejere)

For at ændre en bruger eller en gruppes rolle i Fronter klik da på Ændre ud for brugeren eller gruppen. Skulle man ønske at fjerne en bruger, så klik på Fjern. At fjerne en bruger sletter ikke brugeren det fjerner blot brugeren fra rummet.

Sådan ændrer man brugerroller

Sådan ændrer man brugerroller

Efter at have klikket på Ændre, så kommer denne lille popup frem. Her kan den ønskede rolle så sættes.

Opdateret august 2018