ZOOM diktafon - Decideret lydoptager

Hvis man gerne vil være i stand til at optage lyd uafhængig af en computer, så findes der en hel del digitale håndholdte lydoptagere. Her er et enkelt eksempel, hvor man får rigtig god kvalitet for pengene.

Zoom digital lydoptager

Zoom digital lydoptager

Her er et eksempel på en rigtig god digital lydoptager. Den har et par rigtig gode mikrofoner (optager i stereo) og gemmer optagelsen på et SD kort. Det betyder at man meget hurtigt kan komme i gang med at redigere lydoptagelsen på en computer. Optageren kan indstilles til at optage i flere forskellige kvaliteter og filformater. Her gælder det at en høj kvalitet kræver meget plads og omvendt - kan man klare sig med en ringe lydkvalitet kan der optages utroligt meget på SD kortet. Der skal eksperimenteres lidt for at finde den ideelle indstilling.

Lydoptageren kan også benyttes som USB mikrofon.

Prisen for en sådan Zoom H1 optager er (december 2011) ca. kr. 800,00 hvilket må siges at være yderst rimeligt. Der findes flere forskellige digitale lydoptagere - her er link til en webside som viser flere muligheder

Vær opmærksom på at udvalget skifter hele tiden.

Vejledning lavet af Poul Erik Løvskov - University College Sjælland - 2011